Hvor mange gange kan man få lavet ægudtagning?
Der er ingen fast grænse. Den første gang ligger chancen for graviditet 4-6 % højere end de følgende 3-6 gange. Herefter falder den formentlig nogle få procent per gang. Grunden til at mange ophører efter 2 eller 3 behandlinger er oftest – forståeligt nok – at man ikke orker med flere skuffede forventninger. Statistisk set vil der dog stadig være en relativ god chance ved fortsat behandling. Chancen for graviditet er afhængig af kvindens alder, antallet af befrugtede og delte æg og udviklingen af de befrugtede æg i de første døgn.