IVF behandling – Patientinformation

ProcedureIndledning

Det er hensigten med denne patientinformation om IVF, at give en orientering om behandlingen, en vejledning om de praktiske forhold samt at svare på nogle af de hyppigst forekommende spørgsmål.

Følgende emner behandles:

  • Et barn bliver til
  • Barnløshed
  • Hvad er IVF
  • Hvem kan behandles
  • Behandlingsoversigt
  • Hvor stor er chancen for at få et barn
  • Hvad kan man risikere
  • Psykiske belastninger
  • Al behandling skal have en afslutning

Praktisk information trin for trin

  • 1. konsultation
  • Hormonbehandling
  • Ægudtagning
  • Sædprøve
  • Befrugtning
  • Ægoplægning
  • Tiden efter ægoplægningen
  • Medicin, tobak, alkohol m.m.
  • Mikroinsemination
  • Kirurgisk udtagning af sædceller
  • Nedfrysning af befrugtede æg
  • Klinikkens personale

KONTAKT MED KLINIKKEN.

Har I spørgsmål under behandlingen, er I velkomne til at ringe til klinikken på tlf.: 65 91 44 48. Se tlf tider under “Åbningstider og adresse”. I akutte situationer hvor klinikken er lukket, vil telefonsvareren henvise til lægens akut mobil nummer, der også tager mod sms, ved f.eks behov for ny recept o.l.

Vores fax: 65 91 44 64.
Læge akut mobil tlf: 61 71 82 74
E-mail-adresse: mail@odense-ivf.dk

ET BARN BLIVER TIL

En kvinde har i løbet af sin befrugtningsdygtige alder ca. 400 ægløsninger. Menstruationscyklus er styret af et kompliceret hormonreguleringssystem.

Omkring menstruationstidspunktet vil flere ægblærer (= follikler) begynde at udvikle sig i æggestokken. Op til ægløsningen, som sker ca. 14 dage inden menstruation, vil normalt kun en follikel vokse til ca. 2 cm størrelse. Ved ægløsningen sprænges follikelvæggen, hvorefter ægcellen, som har en diameter på ca. 0,1 mm, udstødes i bughulen. Ægcellen er omgivet af et spind af celler og vil blive opfanget af æggelederens yderste del.

Ved mandens sædafgang frigøres flere millioner sædceller, men kun nogle få hundrede når frem gennem livmoderen og ud i æggelederen til det ventende æg. Kun en enkelt sædcelle vil trænge gennem ægcellens hinde og befrugte ægget. Umiddelbart herefter sker der en forandring i cellens hinde, som forhindrer yderligere sædceller i at trænge ind.

Efter befrugtningen deler ægget sig først til 2 celler, derefter til 4 celler, 8 celler o.s.v, og mens denne celledeling foregår, bliver ægget transporteret videre i æggelederen og når livmoderen 3-4 dage efter befrugtningen.

I livmoderhulen ligger ægget frit i nogle dage, indtil det begynder at vokse fast i livmoderslimhinden ca. en uge efter befrugtningen. På dette tidspunkt er ægget så stort som et knappenålshoved.

I de første 9-10 uger af graviditeten anlægges fosterets forskellige organer, som derefter vokser i størrelse. Moderkagen og hinderne, som omgiver fosteret, stammer også fra æggets celler.

Hele graviditeten, som regnes fra sidste menstruations første dag, varer ca. 40 uger.

BARNLØSHED

Ufrivillig barnløshed er et problem, som rammer ca. hvert 6. par. De fleste har familie eller bekendte, hvor det har drillet mht. at opnå spontan graviditet indenfor en rimelig tidshorisont. Årsagerne kan være mange, og er ofte kombinerede. Af årsager kan bl.a. nævnes manglende passage gennem kvindens æggeledere, nedsat sædkvalitet, endometriose, uforklarlig barnløshed, og det er især i disse situationer, at In Vitro Fertilisering (IVF) kommer på tale, og ikke sjældent som den eneste mulighed.

HVAD ER IVF?

IVF indebærer, at et eller flere æg udtages fra kvindens æggestok, befrugtes med mandens sæd i en plastskål, for senere at føres op i kvindens livmoder. Her vil det befrugtede æg sætte sig fast i slimhinden og udvikles videre som ved en naturlig befrugtning.

HVEM KAN BEHANDLES?

  1. Kvinder med beskadigede eller ødelagte æggeledere.
  2. Uforklarlig barnløshed.
  3. Dårlig sædkvalitet.
  4. Mislykket insemination med mandens sæd.
  5. Mislykket insemination med donorsæd.
  6. Endometriose.
  7. Kvinden eller manden steriliseret.

BEHANDLINGEN BESTÅR AF FØLGENDE FASER:

  1. Hormonbehandling.
  2. Ultralydskanning.
  3. Ægudtagning.
  4. Befrugtning.
  5. Ægoplægning.
  6. Tiden efter ægoplægningen.

FosterHVOR STOR ER CHANCEN FOR, AT IVF-BEHANDLINGEN VIL LYKKES?

IVF er til dato den bedste behandling vi råder over.

Når det er sagt er det for hvert enkelt tilfælde afhængigt af faktorer som kvindens alder – mandens sædkvalitet – og at nedenstående trin kan lykkes:

Det vil sige:

  1. Hormonbehandlingen skal resultere i, at et passende antal follikler (ægblærer) vokser tilstrækkeligt.
  2. Der skal kunne udtages et tilstrækkeligt antal æg.
  3. Æggene skal kunne befrugtes og dele sig.
  4. De befrugtede æg skal sætte sig fast i livmoderen.

Hvis et af disse trin (1-3) ikke lykkes, er man nødt til at aflyse ægoplægning. Mislykkes befrugtningen af æggene, kan mikroinsemination komme på tale i senere behandlingscyklus. Ligeledes kan mikroinsemination være en mulighed i tilfælde med nedsat sædkvalitet.

Hvis der er mindst et normalt udseende æg i deling efter 2 døgn er chancen for graviditet i omegnen af 40 %. Forskellige faktorer kan øge eller mindske dette udgangspunkt.

HVAD KAN MAN RISIKERE?

Alt i alt er der meget lille risiko forbundet med IVF-behandling. Der kan være følgende risici og opstå følgende bivirkninger:

  1. Bivirkninger forårsaget af medicinen.
    • Hos nogle kvinder kan der forekomme bivirkninger forårsaget af medicinen. Hvis der opstår bivirkninger, vil det være forskelligt i hvilket omfang og sværhedsgrad de optræder. Under hormonbehandlingen, kan der opstå forstærkede gener af samme type, som kendes fra den normale menstruationscyklus (kvalme, tyngde i kroppen, brystspænding og hedeture). Der kan desuden forekomme hovedpine og træthed. Under nedreguleringsfasen er der en del, som klager over humørsvingninger.
    • De tilførte hormoner medfører en bevidst overstimulering af æggestokkene, hvilket kan give smerter i nogle dage. Desuden vil der naturligt være ømhed i underlivet i nogle dage omkring ægudtagningen, og der vil ofte være lidt blodigt udflåd i samme periode. I sjældne tilfælde (under 1%) kan der som følge af hormonbehandlingen opstå et såkaldt “overstimulationssyndrom” omkring ægoplægningstidspunktet. Dette kan i nogle tilfælde kræve kortvarig hospitalsindlæggelse.
    • I sjældne tilfælde kan der fremkomme blødning i og omkring æggestokkene.
  2. Overfølsomhedsreaktioner.
    • Der er i sjældne tilfælde set overfølsomhedsreaktioner under hormonbehandlingen.
  3. Infektion.
    • Der kan i meget sjældne situationer komme infektion i underlivet efter ægudtagningen.
  4. Unormal graviditet.
    • Hvis graviditet indtræder, kan abort ske i op mod 20 % af tilfældene. Dette svarer til risikoen efter naturlig befrugtning. Graviditet uden for livmoderen kan ske i ca. 2-5% af graviditeterne. Afhængigt af om 1 eller 2 befrugtede æg lægges op i livmoderen er der mulighed for tvilling graviditet – vi tilstræber graviditet med 1 foster – såkaldt “singleton” – det er mest sikkert.
  5. Fødsel af misdannede børn.
    • Der er i dag født over 1.000.000 børn i verden ved IVF-behandling. Statistikken viser, at risikoen for at føde et misdannet barn ikke er øget, i forhold til børn undfanget på naturlig vis. Sundhedsstyrelsen anbefaler generelt, at alle kvinder, som planlægger graviditet, dagligt indtager mindst 400 mikrogram af B-vitaminet folinsyre for at forebygge, at der fødes børn med visse sjældne typer misdannelser af hjerne og rygmarv (neuralrørsdefekter). I praksis anbefales det at supplere kosten med et folinsyretilskud (f.eks. Apovit-folinsyre med 400 mikrogram folinsyre, som fås i håndkøb på apoteket) fra graviditeten planlægges, dvs når hormonbehandlingen startes, og til og med 3 måneder henne i graviditeten. Kvinder, som tidligere har været gravid med et barn med neuralrørsdefekt anbefales en folinsyretablet på 5 mg dagligt fra graviditeten planlægges til og med 2 måneder henne i graviditeten.
    • Screening for kromosomsygdomme tilbydes til alle gravide i DK med nakkefoldscanning i 11.-13. graviditetsuge samt en blodprøve for 2 hormonværdier (hos tvillinggravide udelades blodprøven)
  6. Er der risiko for kræft i æggestokkene?
    • Indtil videre må vi konkludere, at der ikke foreligger nogen dokumenteret risiko for udvikling af kræft i æggestokkene som følge af hormonbehandling givet til IVF-patienter.
    • Vi ved, at bliver man gravid og får børn – uanset hvordan – vil der ikke være øget risiko for æggestokkekræft.

PSYKISKE BELASTNINGER

I må være bevidste om at behandlingen kan være en krævende periode hvor man indimellem har behov for at huske på, at drage omsorg for sig selv og hinanden.

Vi gør vort aller bedste for at den krævende periode kan blive så kort som muligt.

 

1. KONSULTATION

Efter henvendelse til Klinikken med ønske om behandling, vil I få en tid til konsultation. Hvis I har været til undersøgelse eller behandling andetsteds tidligere, vil vi bede jer selv rekvirere papirer og tage dem med til 1. konsultation, som varer ca tre kvarter.

Der vil ved konsultationen blive optaget journal og i nogle tilfælde foretaget ultralydskanning af livmoder og æggestokke. Desuden vil behandlingen blive planlagt og gennemgået.

I følge et EU-vævsdirektiv er det nu lovpligtigt at screene alle par som starter IVF-behandling for Hepatitis og HIV.

Blodprøverne tages inden behandlings start enten på Klinisk Kemisk afdeling,, Odense Universitets Hospital (OUH) eller via egen læge. Blodprøverne vil blive analyseret på OUH, og svarene vil blive sendt til os. Ca. en uge efter blodprøverne er taget, får klinikken svar på dem.

HORMONBEHANDLING

Formålet med hormonbehandlingen er at stimulere æggestokkene til at udvikle og modne flere end den ene ægblære, som er det normale i en naturlig cyklus. Hormonbehandlingen skulle gerne medføre, at der bliver mere end 3 æg til rådighed til befrugtning. Antallet kan være forskelligt fra kvinde til kvinde, både pga. alder og af den enkeltes reaktion på den givne hormonbehandling.

Der findes flere typer hormonstimulationer. Oprindeligt var den hyppigst anvendte en såkaldt lang protokol. Den korte protokol bruger vi i ca. 80 % af behandlingerne. Dels er der kvinder, som egner sig bedst til den korte protokol, og dels er der nogle, som foretrækker den korte stimulation. Der kan være fordele og ulemper ved begge behandlinger.

Kort Protokol:  Vi anbefaler  forbehandling med østrogen tablet morgen og aften fra 3 dage før forventet menstruation start. Efter en 1. menstruationsdag,  scanner man æggestokkene en af de første dage i cyklus. Herefter aftales nærmere med opstart på hormonstimulation i de følgende dage (stimulationsfase). For at modvirke spontan ægløsning, anvender man en supplerende medicin, såkaldt GnRH-antagonist, som daglig injektion fra ca. 6. stimulationsdag, indtil ægblærerne er store nok, og man kan anvende ægmodnings medicin. Dette enten som traditionelt hCG eller sjældnere såkaldt GnRH-agonist injektion, der især egner sig til de tilfælde, hvor et såkaldt overstimulationssyndrom kan være på vej.

Den lange protokol forløber i 2 faser, en nedreguleringsfase og en stimulationsfase:

Nedreguleringsfasen: I forbindelse med forundersøgelsen aftales, afhængig af tidspunkt for sidste menstruation, hvornår hormonbehandlingen skal begynde. I får recept på en næsespray, som er et hormonpræparat, der bevirker, at kroppens egen hormonproduktion nedreguleres. Kortvarigt går man i en slags kunstig overgangsalder. Formålet hermed, er at skabe optimale betingelser for den efterfølgende hormonstimulation af æggestokkene. Vi kan på denne måde bedre styre hormonbehandlingen og undgå, at kroppens egen hormonproduktion giver forstyrrelser i behandlingen. Der startes med næsespray på 21. cyklusdag, hvis du har 28 dages cyclus. Hvis du har længere menstruationscyclus startes ca. 1 uge før forventet menstruation. Næsespray anvendes som 1 pust 4 gange dagligt. Der kan være bivirkninger under behandlingen i form af hedeture, svedtendens, hovedpine, træthed og humørsvingninger, men de fleste mærker kun lidt til behandlingen. Der vil komme blødning til normal tid, men kan være 1-2 dage forsinket. Blødningen kan evt. vare lidt længere end normalt, eller efterfølges af nogle dage med pletblødning efter den egentlige menstruation er holdt op, eller der kan komme mindre blødning nogle dage senere. Dette er helt normalt, og er som oftest tegn på, at nedreguleringen virker, som den skal.

Næste undersøgelse i Klinikken vil ske efter ca. 12-18 dages behandling med næsespray.

Der vil da blive foretaget ultralydskanning af livmoder og æggestokke for at se om nedreguleringen med næsespray har været effektiv nok. I enkelte tilfælde har næsesprayen ikke virket tilstrækkeligt og det kan være nødvendigt at fortsætte i yderligere 1 uge, inden resten af behandlingen fortsættes.

Stimulationsfasen: Når nedreguleringen med næsespray virker, skal der i de følgende ca. 9-11 dage gives indsprøjtning med hormonpræparat (FSH), som stimulerer ægudviklingen. Hormonpræparatet gives som injektion lige under huden på maven med en tynd kort kanyle. I kan lære at tage injektionerne selv efter den instruktion, I får her på klinikken. Indsprøjtningerne skal gives hver dag, med ca 24 timers interval.

Der fortsættes samtidig med næsespray,indtil sidste dag, der gives hormonstimulation.

På ca. 8. dag af denne behandling foretages ultralydsskanning for at vurdere ægblærernes antal og størrelse. Det vil oftest være muligt på denne dag at aftale, hvornår ægudtagningen skal finde sted.

Hvis ægblærerne ikke er store nok fortsættes hormonstimulationen, og der aftales ny ultralydskanning ca. 2-3 dage senere. Dette fortsættes indtil ægblærerne har en passende størrelse, og æggene er modne. Såfremt folliklerne ikke udvikler sig som ønsket, kan behandlingen blive justeret, og i værste fald risikere at blive afbrudt.

hCG (Ovitrelle) indsprøjtning.

Når ægblærerne har en passende størrelse aftales indsprøjtning med såkaldt hCG, som gives for at færdigmodne æggene, så de er klar til udtagning. Tidspunktet for denne indsprøjtning vil afhænge af follikeludviklingen, men vil oftest ske på 10-11. behandlingsdag. Indsprøjtningen skal gives om aftenen, dvs. ca. 36 timer inden ægudtagningen.

 

ÆGUDTAGNINGEN

Du behøver ikke at være fastende, men spis kun “let mad” de sidste timer inden ægudtagningen. Mælkeprodukter frarådes.

Inden ægudtagningen gives 1 gram Paracetamol samt Bonyl 500 mg, som er smertestillende medicin.

Forud for ægudtagningen lægges en kanyle i hånden, hvori der gives smertestillende middel. Desuden lægges en lokalbedøvende indsprøjtning i toppen af skeden. Helt smertefrit er indgrebet ikke, anlæggelsen af lokalbedøvelsen kan godt mærkes, men det bør ikke være meget smertefuldt.

Ægudtagningen sker ved, at vi gennem skeden fører en tynd nål ind i æggestokkene under ultralydsvejledning og suger æggene ud. I vil kunne følge med på en TV-skærm.

Selve indgrebet tager 15-20 minutter. Herefter tilråder vi, at du hviler på Klinikken i mindst ca. 1 time, inden I tager hjem. Du vil fortsat være påvirket af medicinen og bør derfor ikke køre bil.

Der kan være lidt smerter efter ægudtagningen, og du må gerne tage Panodil herfor, men ikke andre smertestillende medikamenter uden samråd.

SÆDPRØVE

Efter ægudtagningen og inden I forlader Klinikken, skal der afleveres en sædprøve, der skal anvendes ved befrugtningen. En bioanalytiker vil henvende sig til jer når sædprøven skal afleveres. Der bør ikke have været sædudtømning de sidste 2-3 dage inden. Længere tids afholdenhed gør ikke sæden bedre, i nogle tilfælde endda tværtimod.

I laboratoriet vil sæden blive behandlet således, at sædvæsken fjernes, og de mest bevægelige sædceller isoleres til senere befrugtning af æggene.

Der er nogle mænd, som i denne pressede situation kan have svært ved at lave en sædprøve. Hvis I mener, der kan være risiko for det, vil vi gerne vide det i forvejen. Det kan så evt. aftales, at I medbringer sædprøven hjemmefra.

ÆgudviklingBEFRUGTNING

Æggene vil umiddelbart efter udtagningen blive vurderet i mikroskop og derefter overført til små skåle med dyrkningsvæske og anbragt i inkubator. Selve sammenføringen af æg og sædceller sker i dyrkningsvæske i laboratoriet ca. 3-4 timer efter ægudtagningen.

ÆGOPLÆGNINGEN

Efter 18 timer kan man se om æggene er blevet befrugtede, men først efter ca. 48 timer kan vi sige, om æggene har udviklet sig tilfredsstillende. I vil have mulighed for , efter aftale med bioanalytikeren, at blive ringet op for at få at vide, hvorledes det går med æggenes udvikling. Hvis det viser sig, at der er meget dårlig udvikling af de befrugtede æg, vil vi ringe og orientere jer efter aftale, ellers møder I på tidligere aftalte tidspunkt.

Om muligt vil vi tilstræbe at lægge 1 top kvalitet befrugtet æg tilbage i livmoderen, dog højest 2.

I forbindelse med ægoplægningen må blæren ikke være helt tom. Tøm blæren 2 timer før fremmøde her og drik gerne et glas vand 1-2 timer før.

Ved ægoplægningen føres et tyndt plastkateter op i livmoderen via skeden og livmoderhalsen. Dette indgreb er normalt ikke forbundet med smerte eller ubehag.

De mulige overskydende æg kan nedfryses på såkaldt blastocyst stadie dag 5 -6, hvis kvaliteten tillader det.

TIDEN EFTER ÆGOPLÆGNINGEN

For at bedre chancen for at æggene kan udvikle sig og sætte sig fast, skal der gives progesterontilskud i tiden efter ægudtagningen. Fra dagen efter ægudtagningen tages progesteron i form af f.eks. Crinone-gel. Crinone indføres i skeden 1 gang dagligt i 15 dage. Crinone tages bedst om aftenen, når du går i seng. På ægoplægningsdagen tages ligeledes Crinone om aftenen. Nogle kvinder vil opleve, at der kommer en del klumpet hvidligt/gult udflåd i perioden, hvor der tages Crinone. Fænomenet er helt normalt og skyldes udstødning af “støttestoffer” i progesterongelen. Crinone tages indtil tidspunkt for graviditetsprøven dvs. ialt ca. 15 dage. Alternativt findes også vaginal tabletter Lutinus a 100 mg progesteron, der tages 3 gange dagligt, i 14 dage.

Vi tilråder, at kvinden tager det lidt med ro og evt. sygemeldes 1-2 dage efter ægudtagningen indtil smertefrihed. Der er heller ingen specielle forholdsregler i tiden efter ægoplægningen. I skal ikke være bange for at gøre noget forkert. Æggene kan ikke “falde ud”. Vi må dog tilråde, at undgå større fysisk anstrengelse de første 2-3 dage efter ægoplægning.

Der skal foretages en graviditetsprøve (urinprøve) ca. 2 uger efter ægoplægningen.

I får i forbindelse med ægoplægningen udleveret et prøvesæt, så I selv på en urinprøve om morgenen kan lave graviditetsprøven. Derefter kan klinikken kontaktes, som aftalt ifbm. ægoplægning, for besked om resultatet, og nærmere aftale om graviditets scanning eller ny plan. Det er vigtigt, at graviditetsprøven bliver foretaget, også selv om der er kommet blødning, og det derfor måske ikke er så sandsynligt, at prøven er positiv. Man kan godt bløde noget, og alligevel være normalt gravid, desuden kan blødning i nogle tilfælde ses i forbindelse med en graviditet uden for livmoderen, og det er vigtigt, at denne diagnose bliver stillet så tidligt som muligt.

Såfremt graviditetsprøven er positiv får I tid til ultralydskanning ca. 5 uger efter ægoplægningen. Vi kan da se om graviditeten har udviklet sig normalt, og om der er et eller to fostre. Herefter skal I henvende jer hos jeres egen læge med henblik på 1. graviditetskontrol og iøvrigt følge de sædvanlige svangreundersøgelser på det ønskede fødested. Ved evt. abort og ligeledes efter fødsel vil vi gerne informeres.

Hvis graviditetsprøven er negativ, skal der gå 2 menstruationscykli inden et nyt behandlingsforsøg påbegyndes. De første 1-2 menstruationscykli efter behandlingen kan være længere end vanligt, nogle gange kan der gå 1-2 uger “over tiden”. Dette er helt normalt og skyldes, at kroppen skal bruge lidt tid til at finde sin “egen rytme” igen.

MEDICIN, TOBAK OG ALKOHOL

Vær tilbageholdende med håndkøbsmedicin og nydelsesmidler. Rådfør jer med os vedrørende fast medicin, der eventuelt bør ændres før behandlingen. Der er flere undersøgelser, som viser at tobaksrygning både for manden og for kvindens vedkommende nedsætter chancen for graviditet. I bør derfor, hvis I ryger, nedsætte forbruget mest muligt. Tamponer bør ikke anvendes under behandlingen, da de kan øge risikoen for infektion. Vi vil i stedet tilråde bind.

Tilskud til medicin.

Hvis kvinden er medlem af sygeforsikringen DANMARK ydes der i gruppe 1+2 tilskud på medicinen på 100% og i gruppe 5 på 50%. Der ydes ikke tilskud til selve behandlingen. Tilskud til medicinen generelt sker efter de gældende regler som ses på www.medicin.dk

Kronikertilskud

Der er mulighed for at opnå kronikertilskud til medicinen, som anvendes til IVF behandlingen. Det sker per automatik ud fra det beløb man har på sin CTR-saldo (apoteks regningen)

MIKROINSEMINATION

Der vil være tilfælde, hvor befrugtning ikke sker ved almindelig IVF-behandling på trods af et tilstrækkeligt antal sædceller. Desuden vil der være tilfælde, hvor der er for få sædceller til at befrugtning kan forventes at ske på denne måde. I disse situationer kan man foretage mikroinsemination (ICSI), hvorved en enkelt sædcelle føres direkte ind i ægget.

Forskellen mellem almindelig IVF og mikroinsemination ligger i følgende:

Almindelig IVF: Æggene udtages og placeres i en plastskål med dyrkningsvæske. Der tilsættes 150.000 – 500.000 sædceller per æg, og en af sædcellerne må herefter selv befrugte ægget.

Mikroinsemination: Æggene udtages som ovenfor og placeres i dyrkningsvæske. Under mikroskopisk vejledning suges en enkelt sædcelle op i en meget fin pipette, hvormed man gennemborer membranen omkring ægget og deponerer sædcellen inde i ægget.

Mikroinsemination har været anvendt med stor succes gennem adskillige år, og anvendes i dag overalt i verden. Chancen for at opnå graviditet per behandling og risikoen for abort svarer i størrelsesorden til almindelig IVF-behandling.

Der foreligger i dag flere større undersøgelser af de fødte børn. Der er samme misdannelsesrisiko, som findes i normalbefolkningen. Kromosomforandringer er fundet hos 1,75% af børnene, hvilket er en lidt højere frekvens end i normalbefolkningen. Man mener ikke, at det er selve proceduren, som er årsag hertil. I de fleste tilfælde er kromosomforandringerne nedarvet fra faderen. Hos ca. 5% af mænd med svært nedsat sædkvalitet, vil man finde kromosomforandringer. Disse kromosomforandringer vil i nogle tilfælde nedarves til barnet.

Vi ved i dag, at de fleste af de gener, som styrer sædproduktionen sidder lokaliseret på Y-kromosomet. Undersøgelser har vist, at ca. 10% af de mænd, som har svært nedsat sædkvalitet, mangler en lille del af Y-kromosomet. Når man foretager mikroinsemination vil drengebørnene nedarve disse forandrede kromosomer, og hermed som voksne få samme problem som deres far, dvs nedsat sædkvalitet.

Vi kan tilbyde mikroinsemination såfremt:

  1. Ved gennemført 1. IVF-behandling, hvor befrugtning ikke er sket trods normal sædkvalitet.
  2. Sæden er af så dårlig kvalitet, at vi ikke udelukkende kan forlade os på muligheden for befrugtning med almindelig IVF-behandling.
  3. Ingen sædceller i sædprøven, men bevaret produktion af sædceller i testiklerne.

I nogle tilfælde, hvor sædproduktionen i testiklerne er nedsat, eller sædgangene er lukkede, kan der ved et lille kirurgisk indgreb udhentes sædceller fra enten bitestiklen eller fra testiklen.

KIRURGISK UDTAGNING AF SÆDCELLER (TESA)

Hos nogle mænd uden sædceller i sædprøven, kan der være levende sædceller lokaliseret enten i bitestiklen eller i testiklen. Man kan i disse tilfælde udtage sædceller fra bitestiklen eller fra testiklen ved et lille indgreb under lokalbedøvelse. Med en tynd kanyle punkteres bitestikel og/eller testikel, og sædceller kan herefter isoleres enten fra væsken i bitestiklen eller fra vævet i testiklen. I få tilfælde vil det være nødvendigt operativt at udtage en lidt større vævsprøve fra testiklen. Indgrebet vil foregå samme dag som ægudtagningen. En time før indgrebet kan der gives håndkøbs smertestillende tabletter. Selve indgrebet foregår i lokalbedøvelse lagt i lysken og på pungen, varer ca. 15-20 minutter. Der vil normalt være ømhed i et par dage efter indgrebet. Man kan normalt påbegynde sit arbejde efter 1-2 dage. Der er meget sjældent komplikationer efter indgrebet. I sjældne tilfælde ses blødning eller infektion. Ved symptomer herpå (smerter, hævelse, feber) skal man kontakte os, egen læge eller vagtlæge.

I sjældne tilfælde oplever vi, at det ikke er muligt at udtage sædceller, selv om tidligere prøver har vist det modsatte. I bør derfor inden ægudtagningen tage stilling til, hvis denne situation opstår, om de udtagne æg skal befrugtes med donorsæd eller destrueres.

NEDFRYSNING AF BEFRUGTEDE ÆG

Nedfrysning af befrugtede æg med henblik på senere optøning og oplægning i livmoderen, har med succes været gennemført siden 1983. Siden da er der i verden født flere tusinde børn som resultat af denne behandling, og der er ikke fundet øget hyppighed af aborter, misdannelser eller kromosomforandringer.

I Danmark blev det i oktober 1992 tilladt at nedfryse befrugtede æg med henblik på senere tilbagelægning til den kvinde, som har fået taget æggene ud.

Lovgivningen, som p.t. er gældende for nedfrysning:

  1. De befrugtede nedfrosne æg kan kun anvendes til behandling af jer. Der vil aldrig blive tale om, at æggene bruges til andre patienter.
  2. Befrugtede æg må ikke være nedfrosset i mere end 5 år. Efter udløbet af denne periode skal æggene optøes og destrueres. Æggene destrueres tillige i tilfælde af den ene parts død og ved opløsning af parforholdet, inden der er gået 5 år fra nedfrysningstidspunktet.
  3. Før nedfrysningen finder sted skal I begge give skriftlig samtykke til nedfrysning og opbevaring, og samtidig erklære jer indforstået med de vilkår og betingelser for nedfrysning, der er fastsat.
  4. Befrugtede æg må kun optøes og anvendes, såfremt I begge giver skriftlig samtykke før hver oplægning.

Hvor mange par kan få æg frosset ned?

De fleste bliver gravide med et “frisk” æg. Dog kan der være flere gode befrugtede æg, som naturligvis kan gemmes til senere –  Nogle æg deler sig videre til “pæne æg”, som egner sig til tilbagelægning, andre æg udvikler sig anderledes og egner sig ikke til tilbagelægning. Efter udvælgelse af det/de æg, som skal lægges tilbage i livmoderen, vil mindre end halvdelen af parrene have overskydende æg, som egner sig til nedfrysning. Før nedfrysningen vil I få oplyst hvor mange æg, der er egnet til nedfrysning, og skrive under på at vi må fryse jeres æg.

Oplægning af optøede æg.

Efter optøning af de nedfrosne æg (blastocyster), vil ca 85 % af æggene have overlevet. Efter nogle timers restitution er blastocysten klar til oplægning.

Chancen for graviditet herefter er stort set på højde med et frisk æg, kun 2-3 % adskiller succesraten.

Tidligst 1 cyklus efter ægudtagningen kan vi aftale planlægning af tidspunkt for optøning. De optøede æg vil blive lagt tilbage på et passende tidspunkt i en cyklus med såkaldt østrogen substitueret behandling.

  1. På menstruationens 1. dag ringer I til Klinikken, og der aftales start på østrogen tabletter, 1 stk x 2 dgl.,herefter aftales tid til ultralydskanning ca. 10-16 dage senere. Ved ultralydskanning vurderes slimhinden i livmoderen, og man kan starte progesteron tilskud (Crinone eller Lutinus) hvis slimhinden har udviklet sig med passende tykkelse.
  2. 6 dage efter opstart af progesteron tilskud optøes ægget.
  3. Ægoplægning finder sted midt på dagen nogle timer efter optøningen.
  4. Der foretages graviditetsprøve 11 dage efter ægoplægningen.
  5. Hvis graviditetsprøven er positiv aftales tid til ultralydskanning 3 uger senere.

Hvis graviditetsprøven er negativ, aftales individuelt hvornår ny behandling kan startes

I nogle tilfælde kan anden procedure og behandling komme på tale, og det drøfter vi med jer.