Insemination med donorsæd (IUI-D)

Nedfrosset sperm

INDLEDNING

Insemination med donorsæd kan tilbydes enlige, lesbiske par eller par, hvor manden har svært nedsat sædkvalitet.

Klinikken anvender nedfrosset sæd fra danske sædbanker. Sæddonorerne har været til samtale og fundet fysisk og psykisk raske. Det sikres, at donorerne ikke har smitsomme sygdomme (bl.a. hepatitis,syfilis, chlamydia), og der tages antistoftiter mod HIV. Sæden bliver først frigivet til anvendelse efter et halvt års nedfrysning, og efter en ny HIV test har vist sig at være negativ. Ved udvælgelse af sæddonorer er risiko for videregivelse af arvelige sygdomme, misdannelser m.v. søgt begrænset ved kun at anvende donorer, som har oplyst, at de ikke har kendskab til sådanne arverisici i deres slægt, og hvor der af en læge er udspurgt nærmere for at belyse dette. Trods disse forsigtigheder er en arverisiko ikke udelukket, men dog for gruppen af sæddonorer mindre end gennemsnittet af danske mænd.

Ifølge “Lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v., børneloven og lov om adoption” (Lov nr. 602,18. juni 2012) og Sundhedsstyrelsens vejledning til denne er vi forpligtet til at give følgende information:

“Ved udvælgelse af donorer er risiko for videregivelse af arvelige sygdomme, misdannelser m.v. søgt begrænset ved kun at anvende donorer, som har oplyst at de ikke har kendskab til sådanne arverisici i deres slægt, og hvor der af en erfaren sundhedsperson er udspurgt og undersøgt for at belyse dette. Trods disse særlige forsigtighedsregler er en arverisiko alligevel ikke helt udelukket. Hvis barnet mod forventning fejler noget ved fødslen eller i de første leveår, som du får at vide kan være arveligt, er det derfor vigtigt, at du melder tilbage til klinikken, så der kan tages stilling til, om donor fortsat kan anvendes. Det samme gælder, hvis du får at vide, at det kan dreje sig om smitteoverførsel. Selv om donor er testet fri for smitsomme sygdomme fx HIV og hepatitis, er risikoen aldrig nul, og man kan ikke undersøge for alt.”

Æg og sædcelle

Sæddonationen kan enten foregå med “anonym donor”, “ikke anonym donor med udvidet profil” eller “åben donor”.

Hvis inseminationen forgår med anonym donor er anonymiteten gældende begge veje, og denne anonymitet kan ikke brydes.

I forbindelse med udvælgelse af donor har vi kun basisoplysninger om donors etnicitet, højde, vægt, legemsbygning, hårfarve og øjenfarve, og vi kan tage hensyn til disse forhold i den udstrækning I ønsker det. Vi har et repræsentativt udvalg af strå med donorsæd nedfrossen her på klinikken.

Ved brug af ikke anonym donor med udvidet profil kan man ved henvendelse til en sædbank få visse yderligere oplysninger om donor, men der vil ikke være mulighed for at få donors identitet og der vil ikke være mulighed for senere kontakt mellem barn og donor. Man skal selv købe sæden fra sædbanken, som herefter kan transportere sæden til os.

Hvis man ønsker en åben donor skal man selv kontakte en sædbank med henblik på at købe sæden direkte fra sædbanken, som herefter kan transportere sæden til os. Antallet af åbne donorer er begrænset og vi har ikke mulighed for at have nedfrossen sæd her på klinikken.

At donor er åben betyder, at donor med sædbanken har lavet en aftale, som bevirker, at der på et eller andet tidpunkt i barnets liv f.eks. ved 18 års alderen er mulighed for en kontakt mellem donor og barn.

Af civilretslige virkninger af inseminationen med donorsæd skal anføres, at manden i heterosexuelle parforhold før behandlingen indledes skriftligt skal erklære at ville anerkende faderskabet til barnet. Forældrene har pligt til at forsørge barnet til det er 18 år. Barnet har ret til at bære forældrenes navn, og det vil have arveret efter forældrene.

TIDSBESTILLING

På 1-3. menstruationsdag kan du/I ringe til klinikken på alle hverdage mellem kl. 11.00-14.30 og aftale tid til ultralydskanning. Hvis 1. menstruationsdag falder i weekenden ringes først om mandagen.

HORMONBEHANDLING

I mange tilfælde vil man de første 3 gange forsøge insemination uden hormonbehandling. Det aftales individuelt i forbindelse med 1. samtale.

For at øge chancen for graviditet kan man give hormonbehandling. Hormonbehandlingen består af Pergotime tabletter eller en kombination af Pergotime tabletter og Gonal F injektioner. Pergotime bevirker, at hypofysen stimuleres til øget stimulationen af æggestokkene, så der udvikles og modnes mere end den ene ægblære, som er det normale uden hormonbehandling. Der tages 1 eller 2 tabletter om dagen fra 3. til og med 7. cyklusdag. De fleste mærker kun lidt til hormontabletterne, men der kan være bivirkninger i form af kvalme og brystspænding og i sjældne tilfælde synsforstyrrelser.

På 8. og 9. cyklusdag kan man give indsprøjtninger med det follikelstimulerende hormon Gonal F 75 IE, for at stimulere ægblærerne til fortsat vækst. Indsprøjtningerne kan du/I tage selv. Der udleveres recept på Pergotime og Gonal F ved 1. samtale.

ULTRALYDSKANNING

På 9-10. cyklusdag foretages ultralydskanning gennem skeden. Ægblærernes antal og størrelse måles. Det vurderes om hormonbehandlingen skal fortsætte yderligere nogle dage, og om der skal foretages en ultralydskanning mere. Når ægblærerne har en passende størrelse, skal der gives en indsprøjtning med Ovitrelle, som er et hormonpræparat, der bevirker, at ægløsningen startes. Ægløsningen vil normalt finde sted 38-40 timer senere, og i dette tidsrum skal inseminationen finde sted.

INSEMINATION

Inseminationen foregår oftest i tidsrummet kl. 12.00-13.00. Der ultralydskannes først, for at se om ægløsningen er gået i gang. Herefter lægges et tyndt kateter op gennem livmoderhalsen, og den oprensede sæd (ca. 0,5 ml) anbringes i livmoderen. Det er normalt ikke forbundet med ubehag. Der er ingen specielle forholdsregler efter inseminationen.

GRAVIDITETSPRØVE

Der skal foretages en graviditetsprøve ca. 16 dage efter inseminationen. Graviditetsprøven laves med en urinstix på morgenurinen. Graviditetsprøven udleveres her. Det er vigtigt, at graviditetsprøven i alle tilfælde bliver taget, også selv om der er kommet blødning. Dels kan man godt bløde lidt og være normalt gravid, og dels kan blødning i nogle tilfælde være tegn på en graviditet uden for livmoderen, og det er vigtigt, at få stillet den diagnose så tidligt som muligt.

Hvis graviditetsprøven er positiv, vil du/I få en tid til ultralydskanning her ca. 3-4 uger senere.

Hvis graviditetsskanningen ser helt normal ud afsluttes man herfra og kontakter egen læge med henblik på fortsat svangrekontrol.

Der kan reserveres sæd fra samme donor til evt. senere graviditet ved henvendelse til sædbanken. Du/I kan få en brochure med herfra.

Insemination

RESULTATER

Chancen for graviditet ved inseminationsbehandlingen er ca 26 % per behandling, og chancen for fødsel af levende barn ca 22 % per behandling. Dog nedsættes chancen ved stigende alder og vi rådgiver individuelt udfra det samlede billede af fertiliteten.

PROFYLAKSE

Sundhedsstyrelsen anbefaler generelt, at alle kvinder, som planlægger graviditet, dagligt indtager mindst 400 mikrogram af B-vitaminet folinsyre for at forebygge, at der fødes børn med visse sjældne typer misdannelser af hjerne og rygmarv (neuralrørsdefekter). I praksis anbefales det at supplere kosten med et folinsyretilskud (f.eks. Apovit-folinsyre med 400 mikrogram folinsyre, som fås i håndkøb på apoteket) fra graviditeten planlægges, dvs når hormonbehandlingen startes, og til og med 3 måneder henne i graviditeten. Kvinder, som tidligere har været gravid med et barn med neuralrørsdefekt anbefales en folinsyretablet på 5 mg dagligt fra graviditeten planlægges til og med 2 måneder henne i graviditeten.

RISICI

Alt i alt er der en meget lille risiko forbundet med behandlingen, og bivirkningerne er få og milde.

  1. Bivirkninger forårsaget af medicinen.
    • Hos nogle kvinder kan der forekomme bivirkninger forårsaget af medicinen. Hvis der er bivirkninger, vil det være forskelligt i hvilket omfang og sværhedsgrad de optræder. Under hormonbehandlingen, kan der opstå forstærkede gener af samme type, som kendes fra den normale menstruationscyklus (kvalme, tyngde i kroppen, brystspænding og hedeture). Der kan desuden forekomme hovedpine og træthed.
  2. Overfølsomhedsreaktioner.
    • Der er i sjældne tilfælde set overfølsomhedsreaktioner under hormonbehandlingen.
  3. Komplicerede graviditeter.
    • Hvis graviditet indtræder, vil abort opstå i ca. 20% af tilfældene. Graviditet uden for livmoderen vil ske i ca. 2% af graviditeterne.
    • På grund af hormonstimulation vil risikoen/chancen for tvillingegraviditeter øges til ca 20%. I sjældnere tilfælde (ca. 2%) ses trillingegraviditet. Graviditet med mere end et foster kan være forbundet med øget risiko for fostrene i form af sene aborter og for tidlig fødsel. I må være bevidste om denne risiko.
  4. Er der risiko for kræft i æggestokkene?
      • Gennem de sidste 25 år er der samlet stor mængde viden omkring kvinders brug af hormonstimulation til fertilitetsbehandling. Udfra disse omfattende data er der ikke påvist nogen sammenhæng mellem behandlingen og evt. senere opstået sygdom.
      • Vi må konkludere, at der ikke foreligger nogen dokumenteret risiko for udvikling af kræft i æggestokkene som følge af hormonbehandlingen.

ANDEN BEHANDLING

Ovennævnte behandling er vor standardbehandling. Efter individuel skøn kan anden hormonstimulation komme på tale.

SYGEDAGPENGE

Ved fravær fra arbejdet på grund af undersøgelse og behandling for barnløshed er der i nogle tilfælde mulighed for at arbejdsgiver kan få dækket udgiften til fraværet (§ 56). Kontakt jeres kommune for nærmere oplysninger

KONTAKT MED KLINIKKEN

Skulle der opstå spørgsmål under behandlingen er I velkomne til at kontakte klinikken på tlf. nr. 65 91 44 48.