IVF behandling uden hormonstimulation – natural cycle 19. april 2015

Som et alternativ til den konventionelle IVF behandling tilbyder vi nu i større omfang også behandling i den naturlige cyklus, dvs. uden samme hormonstimulation som indimellem giver uønskede bivirkninger.

Årsagen skal findes i at en del kvinder oplever overstimulations-syndrom (OHSS) samt andre bivirkninger af fysisk eller psykisk art i forbindelse med de hormoner vi bruger normalvis.

Hvis man har en regelmæssig cyklus, vil kroppen også lave en ægløsning hver måned, og det er netop det man kan drage fordel af i en mere skånsom behandling uden hormonstimulation. Som udgangspunkt vil 3 måneder (3 cykli) give samme chance for at lægge et befrugtet æg tilbage i livmoderen som en cyklus med fuld IVF-stimulation. Da man samtidig skal restituere et par måneder efter stimulationen er tidsperspektivet ikke ret forskelligt.

Hvis det kan have interesse anbefaler vi en samtale, hvor vi lægger en individuel plan og aftaler nærmere for behandlingen.